Flash CC2531 USB Stick med Custom firmware
CC2531 USB-stick med egen firmware

I denne guide vil jeg gennemgå hvordan vi flasher den meget populære CC2531 USB-stick med en brugerdefineret firmware.

Den nemmeste måde at flashe dit CC2531 USB-stik på, er med en CC Debugger fra Texas Instruments, og det er den måde jeg vil vise her, både på Windows og Mac.

Vi starter ud med Windows-guiden og efterfølgende Mac guiden.

Sådan gør du på Windows

Installer SmartRF Flash programmer (IKKE VERSION 2, men version 1).

Softwaren er gratis, men du kan komme ud for i nogle lande, at skulle oprette en gratis Texas Instruments konto for at downloade.
Husk at downloade version 1.x 🙂

Installer CC debugger driver på din PC.
Før du fortsætter, er det vigtigt at CC Debugger driveren er installeret korrekt. Du kan læse mere om hvordan du kan teste dette i denne manual fra Texas insturment på side 6: TI PDF Manual. Hvis den ikke er blevet installeret korrekt, kan du følge denne YouTube video til at installere den manuelt.

Forbind nu dine 3 indkøbte enheder, som jeg snakkede om på denne side. De skal forbindes i denne rækkefølge

CC debugger --> Downloader cable CC2531 --> CC2531 USB sniffer

Husk at connecte BÅDE CC2531 og CC Debuggeren til din PC.

Hvis din CC Debugger lyser rød, tryk på RESET knappen, og så skulle den gerne begynde at lyse grøn. Hvis ikke, prøv at koble alt fra – og til igen. Du kan også finde mere hjælpe i Texas Instruments manual her: CC debugger user guide.

Download nu firmwaren fra Github: CC2531_DEFAULT_20201127.zip (hedder sikkert noget andet i dag, da den er blevet opdateret siden jeg skrev artiklen) og start SmartRF Flash Programmer programmet, indstil det som vist herunder og tryk på knappen Perform actions. Husk at vælg .hex filen og IKKE .bin filen!

Billede uploadet af @db

 

Sådan gør du på Mac

Denne guide kræver at du installeret Homebrew. Læs mere på brew.sh. Kort fortalt: Homebrew er en app til macOS, der giver dig mulighed for at installere et stort udvalg af UNIX-software på din Mac med en enkel kommando (fra kommandolinjen).

Start med at installere de nødvendige værktøjer med homebrew. Det gøres med følgende kommando fra din Terminal:

 brew install autoconf automake libusb boost pkgconfig libtool

 

Billede uploadet af @db

Det næste vi skal gøre er at downloade kildekoden til cc-tools applikationen, som vi skal compile til en binær fil vi kan køre. Det gøres ved at køre disse 5 kommandoer efter hinanden:

git clone https://github.com/dashesy/cc-tool.git
cd cc-tool
./bootstrap
./configure
make

 

Billede uploadet af @db

Forbind nu dine 3 indkøbte enheder, som jeg snakkede om på denne side. De skal forbindes i denne rækkefølge

CC debugger --> Downloader cable CC2531 --> CC2531 USB sniffer

Husk at connecte BÅDE CC2531 og CC Debuggeren til din Mac.

Hvis din CC Debugger lyser rød, tryk på RESET knappen, og så skulle den gerne begynde at lyse grøn. Hvis ikke, prøv at koble alt fra – og til igen. Du kan også finde mere hjælpe i Texas Instruments manual her: CC debugger user guide.

Download nu firmwaren fra Github: CC2531_DEFAULT_20201127.zip (hedder sikkert noget andet i dag, da den er blevet opdateret siden jeg skrev artiklen) og udpak ZIP-filen så du har en .hex fil i din mappe.

Så er der blot tilbage et flashe din USB-stick med den downloadede .hex-fil:

sudo ./cc-tool -e -w CC2531ZNP-Prod.hex

 

Skærmbilledet her viser flash af CC2531

Færdig 🥳

🎉 Jubii! ✅ Du kan nu sætte dit CC2531 USB-stick i din Pi - gerne med et USB forlænger stik, så den ikke sidder klods op ad din Pi som også kommer med on-board radioer (bluetooth og wifi) på samme frekvensbånd, hvilket kan skabe nogle forstyrrelser mellem Wi-Fi og Bluetooth radioerne i din Pi og din nye Zigbee stick.

Du er ikke logget ind

Du skal være logget ind på rbx.dk før du kan benytte vores forum, kommentar og debat-systemer. Det er ganske gratis at oprette en bruger. Velkommen til 😄️

Opret en ny gratis bruger Log ind